CSS Deaktiveret

Siden vises ikke optimalt, prøv at genindlæse siden


Carvingski

RaceCarver
Her taler vi om konkurrenceski som bruges i de klasiske alpine dicipliner, specialslalom (min. længde 165 cm for herre og radius min. 12 meter) og storslalom (180-185 cm og radius 21 meter). Ønsker du en kontant og stabil ski på pisten og er du en erfaren skiløber, er det et godt valg.

AllroundCarver
Danskernes mest foretrukne ski. Skiene er populære og sælges typisk som pakkeløsninger. Er nemme at kontrolere på pisten i al slags føre og er også drejevillig ved lave som højere hastigheder. Allroundcarveren fås til både begynderen op til den øvede skiløber. Længden vælges efter ens egen højde ned til - 10 cm. Drejeradius mellem 12 til 17 meter.

PerformanceCarver
Skiene fra den øvede til den gode skiløber. En ski til løberen der synes at racecarveren er for specialiserede og ønsker en god ski med samme egenskaber som topskiene, men blødere og mere anvendelige både udenfor og på pisten. Drejeradius fra 10 til 18 meter. Længden vælges udfra ens egen højde helt ned til - 10 cm.

Freeride
Dette er skien til dig der ønsker at udforske offpiste skiløbet. Skien er bredere i hele bærefladen, typisk er taljemålet 70 - 90 mm og skovlen op til 129 mm. Drejeradius ligger fra 18 til 28 meter. Her får du en ski med gode egenskaber i dybsne. Skiene vælges typisk ens egen højde + op til 20 cm.

SkierCross
Denne skitype kender du fra Eurosport, hvor man kører 4-5 mand mod hinanden på lukket bane med pukler, hop og andre forhindringer. Skien er opbygget som en storslalomski med en drejeradius mellem 14 og 19 meter. Vælges omkring ens egen højde + 10 cm. Skiene er utrolig populær som almindelig pisteski, da den er meget all-round i brugen.

Twin-tip
Skal du ud og hænge i luften, er det her skien for dig. Skien er de unges foretrukne legetøj. Det er lige meget om du kører baglæns eller forlæns, hopper eller bare du vil lege på pisten. Den kan bruges til det hele. Drejeradius mellem 14 til 20 meter. Vælges i ens egen højde +- 5 cm.

Dameski
De sidste to år har fabrikanterne udviklet ski specielt til kvinder. Skien er lettere i konstruktionen og man har flyttet tyngdepunktet frem, så skien har lettere ved at svinge. Drejeradius fra 13 til 17 meter. Skiene vælges i ens egen højde eller helt ned til 10 cm kortere. En nyhed der er blevet godt modtaget. Hvorfor gøre skiløbet sværere end det er?

Ja, det kan være svært at vælge, men vælger man rigtigt bliver skiløbet både sjovt og nemt!  kom ind og få professionel rådgivning hos Snow Fun.