Skistøvler.
Alpin skistøvler
Skistøvler er det VIGTIGSTE udstyr i skiløb og udslagsgivende for, om du
får en god ferie eller en uge i smertehelvede. Støvlen er linket mellem dine
fødder og skiene, og derfor yderst vigtig for effektiv overførelse af bevægelse
og kraft fra ben og fødder til dine ski. Hvis støvlerne sidder for løst, vil du
rutsje rundt inden i støvlen, og dermed miste kontrol over skiene. Dette kan
have uheldige konsekvenser såsom krampe under foden og prikkende fornemmelser i
tæerne. Specielt ved dårligt sigt kan dette komme til udtryk, da vi her "holder"
lidt mere fast med tæerne i støvlen, for at få kontrol over skiene. En støvle
som sidder fast omkring foden og samtidigt sidder behageligt resulterer i, at du
som skiløber får mere kontrol over skiene, især når disse er kantet, som
tilfældet er med carving ski. Dette betyder i sidste ende bedre sving og mere
sjov på pisten.
Ingen kolde fødder
Inderstøvlen vil altid give sig efter de første par dage på ski. Generelt giver dyrere støvler sig mindre end billigere komfortmodeller, da inderstøvlen er tyndere i en ekspertstøvle. Men hav altid i baghovedet når du prøver støvlerne i butikken, at inderstøvlen vil give sig. I Snow Fun måler vi blandt andet bredden på dine fødder og i kombination med en analyse af din anatomi vurderes, hvilken bredde støvlen skal have, for ikke at klemme forfoden fra siderne.
I Snow Fun har vi altid mange mærker og modeller på lager, og derfor
altid den helt rigtige støvle til dine fødder og dit niveau. Udgangspunktet for
at foretage det rigtige valg er, at du hjemmefra har tænkt over, hvilken type
skiløb du skal bruge støvlen til, samt hvilke problemer du har haft i tidligere
støvler.
Sidste sæson indførte vi et nummersystem til alle vores støvlekunder for
at sikre, at alle støvlekunder bliver ekspederet så personligt som muligt. Hos
os er støvlekøbet nemlig en tillidssag, og gennem hele forløbet vil du være i
hænderne på specialuddannet personale med erfaring fra flere tusinde forskellige
fødder og kunder.
Fodanalyse
Vi analyserer dine fødder i stående
og siddende stilling. Dette giver os et billede af, hvordan dine fødders anatomi
og eventuelle knyster vil passe i de forskellige modeller. Herefter måles dine
fødder, både længde og bredde afgøres præcist ved hjælp af diverse udstyr. Vi
analyserer statiske og dynamiske bevægelser for at afgøre, hvordan dine fødder
vil arbejde i støvlen, samt hvorvidt der er behov for justeringer af skallen
eller indlægget, for at give det optimale fit. Støvlen skal sidde så tæt, at
skien reagerer, når du bevæger din fod i støvlen.
Kalveknæ eller
hjulben
Når de mulige modeller er fundet tjekkes
størrelsen igen ved at du kun prøver skallen. Dette giver samtidigt et billede
af, om der er knyster som presser mod skallen eller om støvlens sideværts
hældning passer til dine underben.
Faktum er, at hvis du er hjulbenet
eller kalveknæet, vil du have tendens til enten at overkante skiene eller have
store problemer med at indlede et sving. Dette koster mange spildte kræfter i
benene samt øget belastning på knæ og øget risiko for knæskader
De fleste
skiløbere vil, uanset niveau, opleve at de har en stærk og svag side, når de
skal svinge. At have en stærk side betyder, at man favoriserer denne side. Man
vælger oftest denne side, når farten skal kontrolleres. Denne stærke side kan
opstå som en konsekvens af, at man ikke står neutralt i støvlerne og derfor må
bruge unødige kræfter på at få skiene rundt i svinget. Samtidigt er risikoen for
skader større på den stærke side, da denne bliver belastet mere og derfor
hurtigere udtrættet.
Formstøbt indlæg
Belastningen
på fødderne er stor under skiløb og derfor er det vigtigt, at foden kan arbejde
naturligt i støvlen. Dette kan sikres ved hjælp af et formstøbt indlæg, som
lægges i støvlen i stedet for standard sålen, som alle støvler kommer med. I
Snow Fun har vi mere end 15 års erfaring i udformning af indlæg til skistøvler.
Vi har alle år haft et tæt samarbejde med fysioterapeuter og bandagister, for at
videreudvikle det færdige produkt, for at sikre dig den optimale skiglæde. Et
formstøbt indlæg støtter og fordeler vægten over hele foden, forbedrer responsen
når trykket fra foden skal overføres til skiens kant, tillader naturlig
bevægelse i anklen, når trykket fra foden skal overføres til skien samt,
vigtigst af alt, gør dine støvler mere komfortable.
Vi producerer også
formstøbte indlæg til andet end skistøvler. Ved blandt andet nedsunken forfod
eller hælspore kan vi lave indlæg til dine almindelige sko. Desuden har vi mange
specielle typer indlæg til løbe- og cykelsko - kom ind og få en snak med os.
For at give dig et billede af, hvordan knæ og fødder arbejder under
skiløbet, analyseres du også på en spejlplade som samtidigt viser hælens og
underbenets stilling på en fjernsynsskærm. Alt sammen indgår i det endelige valg
af mulige modeller specifikt til dig og dine behov.
Specialstøbt
inderstøvle
Hvis du har problemer med at finde en inderstøvle som
virkelig passer, eller vil du have, at støvlen skal sidde meget tæt omkring
foden, har vi mulighed for at skumme en inderstøvle. Processen kræver tid og
præcision, men så bliver resultatet også en komfortabel tætsiddende støvle, som
du kan køre i hele dagen uden at spænde støvlen op.
Når du har fået
støvlerne på, er det vigtigt, at foden er så langt tilbage i skallen som muligt.
Dette sikres ved at spænde alle spænder undtaget spændet over vristen, og
herefter flekse skaftet fremefter. Efter at have vippet fremefter nogle gange
skal hælen være helt tilbage i støvlen. Nu er du klar til en tur i vores
støvletester. Støvletesteren er en unik opfindelse, som giver dig mulighed for
at mærke, hvordan dine fødder har det på den første tur nedad pisten. Under
turen observeres hvordan dine knæ og fødder arbejder og bagefter foretages
eventuelle justeringer af canting eller indlæg.
Ikke kun
alpinstøvler
Husk, at vi ikke kun har et stort udvalg af
alpinstøvler, men også et bredt udvalg af langrendsstøvler fra Fischer, Madshus
og Salomon til både spor- og turski. Selvfølgelig har vi, ligesom i
alpinstøvlerne, specielle dame- og herremodeller, for at sikre en optimal
pasform.
Telemarkstøvler er også vores speciale. Vi er med til at præge
den danske telemark uddannelse. I telemarkstøvler fører vi modeller fra Scarpa
og Garmont. Her er individuel tilpasning af skal og indlæg mindst lige så vigtig
som ved alpinstøvler.
Teknologiens fokus på komfort
Generelt er komforten igen omdrejningspunkt for mange af de nye
tiltag inden for støvler denne sæson. Støvlernes pasform er blevet optimeret
gennem mere fokus på støvlernes bredde og højde over vristen - typiske
problempunkter. Samtidigt har arbejdet med freeride- og park støvlerne betydet,
at modellerne nu sikrer en mere optimal fornemmelse ved hop og landing samt
kørsel i dyb sne. Her har specielt arbejdet med støvleflex fremefter samt
materialevalg betydet konstruktioner, som forbedrer løberens fornemmelse for
støvlen.
Hos Snow Fun er vi først tilfredse med støvlerne, når du
er.






