Osteopati & Fysioterapi

Undersøgelsen

En god undersøgelse danner fundament for, om det er den rigtige behandling du får. Det første der sker, når du kommer til din første behandling er, at blive udspurgt om din skade eller dine smerter. Spørgsmålene er typisk følgende

- Hvordan er de(n) opstået?
- Hvor længe har det stået på?
- Hvordan har smerterne udviklet sig siden starten?
- Hvad kan provokere dine smerter - eller gøre dem bedre?

Herudover kommer vi omkring medicinering, fordøjelsesproblemer, tidligere skader, anden behandling mm.. Der dannes altså et fuldstændigt helhedsbillede af hvorfor du har fået dine skader eller smerter.

Efterfølgende starter den manuelle undersøgelse. Denne vil danne grundlag for hvilken struktur (muskel, ledbånd etc.) der giver dig smerterne. Den manuelle undersøgelse starter ofte med undersøgelse af bækkenet, lænden samt det viscerale system (organerne).

Bækkenet har utrolig meget at sige rent biomekanisk. Hvis dit bækken ikke bevæger sig som det skal, kan det medføre flere af følgende ting:

- Lænde- og rygsmerter
- Piriformissyndrom (Ischias-problematik)
- Løber- og springerknæ
- Hyppige forstrækninger i lårmuskulaturen
- Skinnebensbetændelse
- Uro i benene (kramper etc)
- Hovedpine
- Stress

Og meget, meget mere ...

Formålet med undersøgelsen er, at finde ÅRSAGEN til dine problemer, så man undgår symptombehandling.

Fysioterapeutisk- og Osteopatisk behandling

I huset har vores fysioterapeut og osteopatstuderende specialiseret sig indenfor kroppen som helhed og hvordan den korrigeres således, at du bliver skades- og smertefri.
Vi har mange års erfaring med sportsskader hvad end det gælder fodbold, håndbold, triatlon osv.
For at behandle disse tilstande benyttes avancerede mobiliseringer, manipulationer, akupunktur, kinesiotaping samt vejledning om kost for at optimere behandlingen. Der lægges stor vægt på patient-behandler forholdet.

Osteopati tilbyder et unikt syn på kroppen, ved vurdering og manuel medicinsk behandling af kropsrelaterede problemstillinger. Essensen er, at finde årsagen til dine smerter og eventuelt udelukke andre strukturelle problemstillinger, som skal behandles medicinsk eller ved indlægssåler f.eks. Ved at være specifik på at finde ud af HVORFOR du har ondt, undgås symptombehandling og risikoen for tilbagefald minimeres. Går du f.eks. og har ondt i albuen kan det skyldes noget i din skulder eller nakke, som skal behandles.
Osteopati er bygget på fundamentale fag i fysioterapien såsom anatomi, fysiologi, biomekanik, patologi etc.