SNOW FUN SKI-TESTTUR 2019

Overskrift_testtur

SKAL DU MED?

Er du vild med skiløb og masser af hygge - og kunne du tænke dig at have mulighed for at vælge mellem mere end 300 par ski/snowboard i 4 dage? Så er SNOW FUN SKI-TESTTUR lige noget for dig! 

Vores samlingspunkt er SNOW FUN CAMP, som ligger på bjerget for enden af Tiefenbach-gletsjeren. Her vil du møde leverandører og SNOW FUN medarbejdere, der alle står klar til at hjælpe og servicere dig/jer.

Fra mandag - onsdag tilbyder vi ski- og snowboardundervisning- og test opdelt i grupper efter niveau af vores skilærere og leverandører. Der er også mulighed for freeride! 

Om onsdagen tilbyder vi fælles frokost på campen + musisk indslag. 

På hotellet tilbyder vi services som støvle-fitting, underholdning og band fra DK i røgfri bar. 


INDKVARTERING

Vi er alle indkvarteret på det 4-stjernet Hotel Tyrol, som er nyrenoveret, har wellness-afdeling (som vores gæster sidste år var meget begejstret for :)) og i “vores” uge 100% røgfrit.

Der serveres dagligt stor morgenbuffet samt 3-retters traditionelt østrigsk aftenmenu inkl. salatbar.

Hotel Tyrol er det eneste hotel i Sölden, der rummer plads til alle vores gæster og dermed muligheden for, at vi kan tilbyde fælles underholdning mm. Se mere om hotellet her.


Skal du med

PROGRAM FOR EN TYPISK DAG

07:00 - 07:30  Morgenmad
08:15 Afgang fra hotellet til gletcher
08:45 Campen åbner, og du vælger et par ski
09:00 - 11:00 Skiundervisning og -test
11:00 - 13:00 Skiundervisning og -test
13:00 - 16:00 “Frit” skiløb og -test
15:45 - 16:00 Campen lukkes, og vi kører tilbage til hotellet
17:00 - 19:00 Forskellige aktiviteter - info følger
19:15 - 19:30 Middag på hotellet
21:00 Underholdning mm. på hotellet

Program

PRISER

Pr. Person i dobbeltværelse med bus 6.500 kr.
Pr. Person i dobbeltværelse kør-selv 5.800 kr.
Tillæg for enkeltværelse (begrænset)    900 kr.
Tillæg for Superior (3-4 personer)    300 kr.


INKLUDERER  

√ Ophold Hotel Tyrol (søndag - torsdag)

√ Liftkort 4 dage (mandag - torsdag)

√ Ski-undervisning (mandag - onsdag)

√ Morgen- og aftensmad fra mandag - torsdag morgen

√ Aftensmad søndag ved ankomst inden kl. 20 for kør-selv
   Bus-gæster får let anretning ved ankomst

√ Frokost onsdag på campen

√ Fri afbenyttelse af mere end 300 par ski/snowboard 


Priser

TRANSPORT TIL SÖLDEN

"Kør-selv" eller tag med vores bus.

Bustider
Afgang søndag d. 17/11 kl. 6.00 fra Roskilde Kongrescenter.
Ankomst Hotel Tyrol kl. ca. 21.

Afgang torsdag d. 21/11 kl. 18.00 fra Hotel Tyrol.
Forventet ankomst Roskilde Kongrescenter fredag d. 22/11 om formiddagen. 


TILMELDING OG BETALING

Efter tilmelding modtager du indenfor 24 timer en bekræftelse med info om betaling.

Depositum på 2.000 kr. betales senest 3 dage efter bekræftelsesmail. 
Restbeløb betales senest d. 1. oktober 2019. 

Tilmelding er bindende, og depositum kan desværre ikke refunderes ved afbud. 

Minimumsalder 18 år.


Transport


Tilmelding