Hos os finder du services til både ski, cykling og løb.

Bootfit, skiservice, løbestilsanalyse, cykelværksted og -klargøring mm. Læs mere her

Sådan er du godt klædt på til vinterløb

SÅDAN ER DU GODT KLÆDT PÅ TIL VINTERLØB

Af Martin: Cykel- og løbeekspert hos Snowfun

Vinteren er i fuld gang og det kan nogle gange virke fristende, at blive inde. Med den rigtige påklædning er kulden dog ingen begrænsning eller udfordring. Læs med her, hvor vi har et par gode råd til vinterløb og påklædning.

Det kan være svært at finde motivationen til løbeturen, når vejret er koldt og vejene er plørede. Så hvordan finder du lige motivationen? Hvis du har det rigtige udstyr og påklædning, holder du dig i hvert fald varm og tør, og det gør altså løbeturen mere tiltalende og sjov.  

Din krop arbejder bedst, når den holdes varm. Derfor er den rigtige påklædning alfa og omega for din performance. Men det er også vigtigt, at du ikke får det for varmt. Og endnu vigtigere er det, at dit løbetøj hjælper dig med effektiv svedtransportering, så du ikke bliver fugtig og kroppen køles ned. Bliver du kold på kroppen, får det altså indflydelse på både din performance og komfort.

 

SVEDTRANSPORTERENDE INDERLAG

Som det inderste lag kan du tage et tyndt baselayer på. Og det er vigtigt, at dette lag er svedtransporterende, så det får fugten væk fra din krop. Her kan du med fordel gå efter polyester eller merinould. Polyester er et super materiale til at svedtransporterer, hvor merinould har en god isolerende effekt, selvom det bliver fugtigt.

Se alle vores løbetrøjer her

  

ISOLERENDE MELLEMLAG

Fugten transporteres væk fra kroppen i inderlaget og her er det mellemlagets opgave at modtage fugten. Derudover er mellemlaget essentielt i forhold til at holde dig varm. Her er det også en god ide at købe mellemlag, der er af svedtransporterende materiale. Hvis kulden rigtig bider, så gå efter et langærmet mellemlag, medmindre du generelt har det varmt. Her vil en t-shirt være perfekt som mellemlag. 

Se alle vores løbetrøjer her

  

VINDTÆT YDERLAG

Hvis ikke du har et vindtæt lag på i kulden, fjerner vinden den isolerede varme, du opbygger i de inderste lag. Her vil en vindtæt løbejakke eller en vindtæt løbevest fungere rigtig godt. Vær opmærksom på ikke at vælge en alt for tyk jakke, hvor der ikke er fuld bevægelighed. Tænk på vægt, pasform og materiale i forhold til dine behov.

Se alle vores løbejakker og veste her

 

Du kan med fordel vælge et par løbetights med foer eller et par lange underbukser under løbebukserne.

Se alle vores løbetights her

Se alle vores undertøj her 

 

VARME FINGRE OG ØRE

Hvis temperaturene viser godt under 0 grader, kan det mærkes på ørene og fingrene. Her vil en tynd løbehue fungere rigtig godt, så du ikke taber for meget varme fra hovedet. Et par tynde handsker kan være rart på de første km, inden du får oparbejdet en god og varm kropstemperatur. Herefter kan handskerne komme i lommen på løbejakken.

Se alle vores løbehuer og løbehandsker her

  

REFLEKSER OG LYS

Sørg for altid at være synlig med reflekser. Ofte er det indbygget i dit løbetøj, men det er altid en god ide med refleksbånd eller refleksvest. Løber du på mørke strækninger, er en pandelampe en rigtig god ide. På den måde har du et langt bedre overblik over underlaget og du er synlig for bilister.

Se vores reflekser og refleksveste her

 

LØBERUTE OG UNDERLAG

Hvis det har sneet meget og temperaturene godt under frysepunktet, så bliver asfalt ofte ret glat. Løber du derimod i skove eller på grus, er der sjældent lige så glat, da underlaget her er mere ujævnt og derfor lettere at stå fast på. Du kan også vælge et par trailsko, der har bedre vejgreb og er mere vandafvisende, så du står bedre fast i det glatte og smattede vintervejr.

Se vores løbesko her

 

I TVIVL?

Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan DU klæder dig bedst på til vinterløb, så står vi altid klar til at hjælpe og vejlede dig. Kig forbi butikken, hvor vores løbespecialister står klar eller kontakt os online. Så får vi dig i mål.